Archive for the ‘Biler’ Category

Bilsport nyheder

Wednesday, April 16th, 2014

Formel 1 har altid været det nok mest populære indenfor bilsport, men i år er interessen fra Danmark om muligt endnu større, da vi har det nye stortalent Kevin Magnussen med på banen ved Fias World Championship. De er nu nået til tredje afdeling som er Gulf Air Bahrain Grand Prix der køres på den unikke International Circuit i Sakhir. Hamilton, som vandt det seneste Granprix i Malaysia, var også den hurtigste ved den afsluttende træning op til dette løb, mens Magnussen blev noteret for niende bedste tid. Det kører så at sige rigtig godt for Hamilton og teamet, der også er storfavoritter til søndagens løb.Forberedelserne til årets Le Mans er også så småt ved at gå i gang, og her er danske Tom Christensen selvfølgelig klar til at forsvare sin titel endnu engang. Og nu er afløseren til hans nu pensionerede teamkammerat Allan McNish. Afløseren bliver italienske Lucas di Grassi, der får meget at leve op til. Men hverken Tom Christensen eller andre fra Team Audi er nervøse, da di Grassi har præsteret overbevisende i alle sine foreløbige løb. Men det bliver spændende at følge det nye Audi Team, der nu hedder Tom Christensen, Loïc Duvell og Lucas di Grassi.

Rally de Portugal

Tuesday, April 15th, 2014

Verdensmesterskaberne i rally er i fuld gang, og vi er nu nået til Portugal. Rally de Portugal er et af de helt populære rallys, der fem gange er blevet kåret til det bedste rally i verden. Det har mange år på bagen og blev afholdt første gang i 1967. Tidligere kørte man på både asfalt og grus under Rally de Portugal, men de seneste år er der blevet kørt udelukkende på grus.Det regnes af mange kører som et af de hårdeste grusløb i Verdensmesterskaberne. Rally de Portugal har også tidligere været berømt og berygtet for de frygtløse publikummer. Løbet tiltrækker rigtig mange tilskuere og før i tiden kunne de finde på at stå helt ude på vejen under selve løbene. Løbsarrangørerne blev kritiseret meget for ikke at have forholdene under kontrol. Det var først efter en større ulykke i 1986, hvor 3 tilskuere døde og flere andre kom til skade, at forholdene langsomt blev bedre. I dag har arrangørerne helt styr på både løb, tilskuere og kører, og Rally de Portugal er som regel et løb de fleste ser frem til.I følge bookmakere som Bet365 er Sébastian Ogier er storfavorit til titlen i Portugal, og han er da også fuld af selvtillid ovenpå succesen på gruset i Mexico, hvor han kom øverst på skamlen på trods af at måtte starte toer. Teamkammeraten Latvala bliver spået endnu en anden plads med odds på 5.75. Intet er dog afgjort endnu, og Latvala klarede onsdagens shakedown som hurtigste kører, så de to teamkammerater, kan godt gå hen og ligge rigtig tæt.Er der en der kan gå ind og drille lidt med placeringerne er bedste bud den norske Mads Østberg. Han er ganske sikkert sulten efter et godt løb da det ikke gik helt som planlagt i Mexico, hvor han var i nærkontakt med en jordvold, og derefter måtte udgå og starte igen med tidstab.

Nye biler i 2014

Friday, April 11th, 2014

2014 er ikke noget kedeligt år hvad angår nye biler. Der er mange spændende modeller på vej og nogle af de gamle har fået et smukt løft.I Danmark fortsætter populariteten af de fikse og økonomiske mikrobiler. Der kom en del i 2013 og om muligt endnu flere i 2014.En af de større nyheder, som man forventer bliver taget rigtig godt imod på det danske marked, er den nye og større Toyota Aygo generation 2 mikrobil. Den forventes at komme engang hen på sommeren og den får følgeskab af to andre mikrosøstre fra henholdsvist Peugeot med deres afløser for mikroen 107, der nu bliver fornyet og forbedret med det nye navn 108 og Citroen forventes at præsentere deres nye C1 på nogenlunde samme tid.Fiat 500 tog alle med storm for et par år siden, og populariteten fortsætter, så det gør Fiat også med en SUV version af Fiat500, som får et lille X efter sig. Af andre større biler kan nævnes Dacia, der introducerer en lækker højbenet Duster, der blandt andet kan fås med fire-hjulstræk.Og så kommer den nye Ford Mondeo endelig også snart til Danmark, den har ellers været længe undervejs, men forventes at kunne erhverves i slutningen af året.

At købe brugte biler

Thursday, April 10th, 2014

De fleste elsker duften og følelsen af en splinterny bil, men alligevel kan det være økonomisk mere forsvarligt at kigge blandt brugte biler når man skal investere i bil. Der er dog flere ting man skal være opmærksom på når man køber en brugt bil, da der kan skjule sig mange små skavanker og fremtidige fejl under overfladen.Det første man bør gøre inden man udvælger sig en bil er at lave et ordentligt baggrundstjek på modellen man søger så man er helt opdateret på prisniveauet og klar til en eventuel forhandling. Desuden skal man sætte sig lidt ind i den bilmodel man køber – har den nogle kendte hyppige fejl eller mangler? Hvis du ikke selv ved tilstrækkeligt om biler vil det være en god ide at medbringe bilkyndig ven eller bekendt når du skal se på bilen.Køber du af en privatperson skal du altid spørge efter at se original registreringsattest og du kan med fordel spørge ind til tidligere ejerforhold, skader, servicebog med videre.Uanset om du køber via en forhandler eller en privatperson, skal du altid tage en god prøvetur i bilen. Med en god prøvetur menes der både bykørsel og motorvej om muligt – en god lang prøvetur kan afsløre nogle alvorlige fejl i motor, gearkasse og kølesystem. Det kan godt være at bilen står som nysynet, men det behøver ikke betyde at den er i fejlfri stand, da synet udelukkende konstaterer hvorvidt bilen er lovlig.

Polering og bilpleje

Friday, March 28th, 2014

Hvis din bil har mistet glansen eller fået en mat farve, kan det tyde på, at den har brug for en polering. Behovet for at få bilen poleret opstår, når lakkens helt glatte og beskyttende overflade med tiden får små ridser. En polering kan øge din laks modstandsdygtighed overfor vind og vejr og derved forbedre din laks levetid.